Inspiration, tanker og ideer samles her

Hej og velkommen til Inspirator, hvor jeg vil samle de tanker vi gør os i hverdagen og dele dem med dig. Måske har du lignende tanker og kan drage nytte af noget af alt det der bliver postet her. Det er meningen at du skal kunne finde inspiration og glæde ved at læse de mange indlæg og artikler der bliver publiceret. Nogle giver måske ikke mening for dig, men så kan det være at det giver mening for en af dine venner. I så fald er du velkommen til at dele indlægget med din ven.

Mange ordsprog stammer fra kloge mennesker som har gjort sig nogle erfaringer og dannet deres egne indtryk af hvad der er godt og hvad der er skidt. Det gode og det onde er i sig selv en meget filosofisk betragtning, da det kommer an på den synsvinkel man har, hvilken side man er på og om det ene kan bestå uden det andet. Men det er en helt artikel eller flere i sig selv, som jeg selv og måske andre vil poste deres tanker om på et senere tidspunkt.

Vi vil selv komme med nogle filosofiske indlæg og tanker, samt populære citater, talemåder og ordsprog. Nogle af disse ordsprog kender du måske i forvejen, andre slet ikke. Men uanset hvad, så er det dejligt at få forfrisket sin hukommelse med de gode råd, som man gav i tidernes morgen og som stadig er gældende.

Måske er der nogle gamle husråd, som er brugbare i dagens Danmark, men som er gået i glemmebogen, fordi vi lever i en teknologisk tid, hvor vi ikke tænker at gamle husråd kan bruges til noget mere. Vi har jo vores gode ven internettet, hvor vi kan finde svar på det hele. Men ofte skal man lede længe efter svaret før man finder noget der nogenlunde passer ind i det man søgte.

Jeg har selv brugt mange timer på at lede internettet tyndt for lige netop det jeg søgte. Måske sidder andre mennesker med den viden derude uden et sted at kunne dele den. Det er det Inspirator er til for. Det handler om at kunne inspirere hinanden med positive tanker og velmenende ord. Vi glæder os til at dele vores tanker med jer og høre hvad I selv tænker om det hele.

God dag!

One comment

  1. Når du kommenterer på disse indlæg, bliver du bedt om at skrive dit navn, din email og evt. din hjemmeside. Det er dog kun det du skriver som navn der bliver vist.

    Alle er velkomne til at kommentere og alle indlæg og kommentarer vil blive læst af admin, som vurderer om de får lov at blive.

Comments are closed.